DOF   Dansk Orienterings-Forbund COWI Hovedsponsor: TRIMTEX

Nu hedder det COWI ligaen

Af: Preben Schmidt, Generalsekretær
Dansk Orienterings-Forbund og COWI indgår omfattende samarbejdsaftale.

Nyt navn til Danmarksturneringen

Nyt navn til Danmarksturneringen

Den internationale rådgivningsvirksomhed COWI har valgt Dansk Orienterings-Forbund som partner i et nyt spændende samarbejde.

For Dansk Orienterings-Forbund betyder partnerskabet at forbundets klubber får adgang til den nyeste teknik til fremstilling af grundmaterialer til brug ved korttegningen. Med adgang til landsdækkende luftfoto, DDO® og digitale højdemodeller, DDH® bliver orienteringskortene fremover betydeligt bedre, især når arbejdet i terrænet kombineres med GPS teknologi.

COWIs forretningsenhed for Geografisk Information en af Europas førende kortproducenter baseret på digital kortlægning. Kort af topkvalitet er orienteringssportens idrætsplads, og partnerskabet med Dansk Orienterings-Forbund tager afsæt i dette fællesskab.

Aftalen indebærer, at COWI’s navn og ydelser bliver eksponeret i forbundet samt overfor deltagere i nationale og internationale arrangementer i de kommende år. COWI efterspørger nye medarbejdere i Danmark og udlandet, og ser her orienteringsløbere, som et spændende rekrutteringsgrundlag.

Aftalen løber over 3 år og er historisk set den langt største partnerskabsaftale, som Dansk Orienterings-Forbund til dato har indgået. Dansk Orienterings-Forbund er indplaceret som Top Team Danmark forbund i Team Danmarks støttekoncept, med afsæt i de seneste års internationale resultater på både junior og senior siden.

Som en meget synlig del af samarbejdet overtager COWI retten til navnet på forbundets Danmarksturnering for klubhold. ”DM hold” hedder fra 1. januar 2008: COWI ligaen.

Kontakt informationer

Dansk Orienterings-Forbund: Generalsekretær Preben Schmidt, tlf. 41 96 9370, ps@do-f.dk

COWI A/S: Vice President Rasmus Ødum, tlf. 45 97 10 19, rao@cowi.dk

Læs om vores nyt partner via link -


Se mere: http://www.cowi.dk/cowi/da/menu/home/


Et stærkt nyt juniorlandstrænerteam
Jeppe Ruud skal fremover stå i spidsen for Juniorlandsholdet sammen Astrid Ank, Camilla Bevensee og Rasmus Folino
Tim Falck Weber nomineret til Årets Energibundt
Tisvilde Hegn OK's ungdomstræner og næstformand er blandt tre nominerede
Majas drøm
DOF Akademiet 2017
Årets store uddannelsesdag afvikles i Ringe lørdag d. 14. januar med masser af gode tilbud til dig og din klub
Er du ny juniorlandstræner i DOF? Ny redaktør til Orientering Jesper Stamp stopper som juniorlandstræner Orienteering Achievement of 2016 Repræsentantskabsmøde 2017 Plan 2017-2020 er klar til godkendelse