DOF   Dansk Orienterings-Forbund COWI Hovedsponsor: TRIMTEX

Find vej i Køge indviet

Af: Gert Nielsen, Udviklingskonsulent
Køge OK indvier den første foto-orientering i Find vej buketten

Find vej i Køge

Find vej i Køge

Projektleder Anne Marie Kamilles fortæller:

Mandag d. 21. juni blev ”Find vej i Køge” indviet af Kulturudvalgsformand Erik Swiatek, sammen med de forskellige partnere der står bag. Projektet er udarbejdet i et samarbejde mellem Køge OK, Køge lokalarkiv og turistforeningen og både Køge kommune og den lokale Hjerteforening har siddet med i arbejdsgruppen.

Ifølge Kulturudvalgsformandens ord er projektet intet mindre end knaldgodt. Det kombinerer muligheden for at bevæge sig og være sund, med det kulturelle og fremviser byen fra nye vinkler. Samtidig viser undersøgelser nu at det der virker bedst på danskernes sundhed er motionstilbud i nærområdet. Og det er netop kernen i Find vej projektet.

Det nye kort ”Køge C”, som Kurt Dose har tegnet, er udgangspunktet for det nye motions- og formidlingstilbud. Da Find vej i Køge er en såkaldt foto-orientering skal posterne på kortet matches med de fotografier der er afbilledet i folderen. De faste poster er således erstattet af elementer i bybilledet, som kan spottes når man står på den rigtige lokalitet. Ved hver post fortælles samtidig ”Historien bag navnet”, som er udarbejdet af Køge Lokalarkiv. Ved hjælp af mobiltelefonen kan man således blive klog på Køges historie og bl.a. få at vide at man på Køge apotek i 1600-tallet kunne købe ulvelever samt fedt, hud og kranier fra mennesker. Fortællingerne er også indtalt og kan aflyttes som mp3-filer. Det hele kan også hentes fra hjemmesiden inden man begiver sig ud på turen, hvis ikke ens mobiltelefon er helt i form.

Stort tillykke til Køge OK og rigtig god tur til alle der måske lægger vejen forbi Køge i løbet af sommeren. Folderen kan hentes på turistbureauet, ved lokalarkivet, og kan inden længe downloades fra www.findveji.dk

Se Lørdags Avisens omtale af indvielse nedenfor.


Se mere: http://koege.lokalavisen.dk/find-vej-i-koege-og-faa-historien-bag-navnet--/20100622/artikler/100629864/1557


Et stærkt nyt juniorlandstrænerteam
Jeppe Ruud skal fremover stå i spidsen for Juniorlandsholdet sammen Astrid Ank, Camilla Bevensee og Rasmus Folino
Tim Falck Weber nomineret til Årets Energibundt
Tisvilde Hegn OK's ungdomstræner og næstformand er blandt tre nominerede
Majas drøm
DOF Akademiet 2017
Årets store uddannelsesdag afvikles i Ringe lørdag d. 14. januar med masser af gode tilbud til dig og din klub
Er du ny juniorlandstræner i DOF? Ny redaktør til Orientering Jesper Stamp stopper som juniorlandstræner Orienteering Achievement of 2016 Repræsentantskabsmøde 2017 Plan 2017-2020 er klar til godkendelse