DOF   Dansk Orienterings-Forbund COWI Hovedsponsor: TRIMTEX

Guld til Carsten Jørgensen ved WMOC

Af: Helge Lang Pedersen, Eliteudvalget
- og Allan Mogensen sikrede dansk dobbeltsejr

Carsten Jørgensen på vej mod guld

Carsten Jørgensen på vej mod guld

Allan Mogensen på vej mod sølv

Allan Mogensen på vej mod sølv

Ved dagens finale på sprint ved WMOC i schweiziske Neuchatel blev det dobbeltsejr i H 40 til Carsten Jørgensen, der i Danmark repræsenterer Tisvilde Hegn OK og Allan Mogensen, der har Farum OK som sin danske klub - dog bor begge med deres familier i henholdsvis Christchurch i New Zealand og Stockholm.

I kvalifikationen i går bommede Carsten og startede derfor 6. sidst, mens Allan med sin heatsejr i kvalifikationen startede næstsidst. Men Carsten holdt i Neuchatels gader højt tempo som i gamle dage og sikrede sig en klar sejr 25 sekunder foran Allan, der igen var 25 sekunder foran bronzevinderen - altså ren opvisning af de to gamle stjerner i H 40.

De to vandt de eneste danske medaljer i sprinten, men der var flere danske "lige ved og næsten" placeringer. Inge Jørgensen, OK Roskilde var på 4. pladsen i D 65 blot ét sekund fra bronzemedaljen og i H 50 måtte Rolf Lund på 4. pladsen se sig distanceret af gamle stjerner som Jörgen Mårtensson, der nu bor i Norge. I H 60 var Keld Johnsen på en delt 5. plads blot 6 sekunder fra bronzen. Endelig blev Bente Madsen Johnsen nr. 7 i D 50.

I dag havde arrangørerne bedre styr på arrangementet, men netop som de undskyldte gårsdagens problemer med aflæsningen hørte man et tordenskrald. Dog åbnede himlens sluser sig først efter præmieoverrækkelsen var standsmæssigt afsluttet.

I morgen, mandag, er der hviledag, mens kvalifikationsløbene til den lange distance afvikles i Jurabjergene tirsdag og onsdag.

Alle resultaterne fra WMOC-sprintfinalen kan findes via linket nedenfor, mens billeder fra finalen kan ses her.


Se mere: http://www.o-l.ch/cgi-bin/results?year=2010&event=WMOC+2010+Sprint+Final


Et stærkt nyt juniorlandstrænerteam
Jeppe Ruud skal fremover stå i spidsen for Juniorlandsholdet sammen Astrid Ank, Camilla Bevensee og Rasmus Folino
Tim Falck Weber nomineret til Årets Energibundt
Tisvilde Hegn OK's ungdomstræner og næstformand er blandt tre nominerede
Majas drøm
DOF Akademiet 2017
Årets store uddannelsesdag afvikles i Ringe lørdag d. 14. januar med masser af gode tilbud til dig og din klub
Er du ny juniorlandstræner i DOF? Ny redaktør til Orientering Jesper Stamp stopper som juniorlandstræner Orienteering Achievement of 2016 Repræsentantskabsmøde 2017 Plan 2017-2020 er klar til godkendelse