DOF   Dansk Orienterings-Forbund COWI Hovedsponsor: TRIMTEX

18 nationer til løb i Vestjylland

Af: Kell Sønnichsen, DOF/edb
266 løbere fra 18 nationer er tilmeldt det 17. Europæiske Mesterskab i Orienteringsløb for Skovfolk, EFOL.

Sømærket i Kærgaard

Sømærket i Kærgaard

Åbningsceremonien afholdes den 11. august kl. 16.30 på friluftsscenen i i Arnbjerg anlægget, hvor Vardes borgmester Gylling Haahr og den internationale præsident for EFOL, Leif Strömquist, vil byde velkommen.
Vardegarden vil stå for musikken i forbindelse med åbningshøjtideligheden og præmieoverrækkelsen for den forudgående sprint i Varde By, der har mål på scenen.

Stævnet starter allerede dagen før med træning i Gøddel Bjerge ved Nymindegablejren, hvor der er stævnecenter og indkvartering af alle deltagerne.
De efterfølgende dage afholdes individuelt løb i Kærgård Plantage afsluttende med stafet lørdag på et helt nytegnet kort i Nyminde Plantage.

I fortsættelse af mesterskabsløbene afholdes Sydvestjysk 5 dages, hvortil der p.t. er tilmeldt 100 - 120 løbere hver dag. Tilmelding hertil kan også ske på selve løbsdagen:
Tirsdag den 10. august kl. 14.00 - 15.00 i Gøddel Bjerge.
Onsdag den 11. august kl.18.00 - 19.00 i Varde By.
Torsdag den 12. august kl. 14.00 - 15.00 i Kjærgård Plantage.
Fredag den 13. august kl. 10.00 -11.00 i Blåbjerg Plantage.
Lørdag den 14. august kl. 14.00 - 15.00 i Nyminde Plantage.

Mere end orientering

For deltagerne i EFOL handler arrangementet om meget mere end orienteringsløb, idet der om aftenen er skovseminar for deltagerne. Der er mulighed for små udflugter i omegnen, og der er afsat en dag til studieture til Blåvandshuk, Ringkøbing Fjord og Esbjerg med besøg på Myrthuegård.

Dobbeltstævnet arrangeres af OK West og OK Esbjerg i et samarbejde med Skov & Naturstyrelsen og Varde Kommune. Rigtig mange hjælpere fra de to klubber er involveret. En stor hjælp ydes også af elever fra Sct. Jacobi skole, som onsdag hjælper til som postvagter under sprinten.

Yderligere oplysninger kan fås hos Poul Larsen, OK Esbjerg på mobil 29516446 eller e-mail pl@esbjergkommune.dk.


Se mere: http://www.EFOL2010.dk/


Et stærkt nyt juniorlandstrænerteam
Jeppe Ruud skal fremover stå i spidsen for Juniorlandsholdet sammen Astrid Ank, Camilla Bevensee og Rasmus Folino
Tim Falck Weber nomineret til Årets Energibundt
Tisvilde Hegn OK's ungdomstræner og næstformand er blandt tre nominerede
Majas drøm
DOF Akademiet 2017
Årets store uddannelsesdag afvikles i Ringe lørdag d. 14. januar med masser af gode tilbud til dig og din klub
Er du ny juniorlandstræner i DOF? Ny redaktør til Orientering Jesper Stamp stopper som juniorlandstræner Orienteering Achievement of 2016 Repræsentantskabsmøde 2017 Plan 2017-2020 er klar til godkendelse