DOF   Dansk Orienterings-Forbund COWI Hovedsponsor: TRIMTEX

Flotte danske sprintresultater i kvalifikationen

Af: Morten Lassen, DOF/elite
5 af 6 danskere videre

Det blev en god dansk dag for det danske hold, hvor kun Zenia Hejlskov Mogensen kan se tilbage på kvalifikationen med en vis ærgrelse. Et sølle sekund manglede hun, da den allersidst startende franske pige i hendes heat slog hende med den mindst mulige margin. Ovenikøbet kan Zenia ærgre sig over at hendes tid "let" ville have kvalificeret hende i de 2 andre heats, selv om der selvfølgelig er tale om forskellige baner.

Stensikre kvalifikationer af Signe og Maja
Til gengæld var både Signe Søes og Maja Alm meget sikre i deres heats, da de begge blev nr 3. Der var lidt spænding om Maja, der har været syg i ugen op til, men da det galdt viste Maja sit fine sprintpotentiale - og det skal blive spændende at se hende i finalen. Signe var også godt løbende og trods et par mindre fejl var hun kun ca 20 sek efter heatvinderen Emma Claesson. I øvrigt kvalificerede alle de store favoritter sig, og Simone Niggli (Schweiz) og Helena Jansson (Sverige) viste med de 2 klart hurtigste tider i Heat A, at de hører til blandt de helt store favoritter til guldet, men Maja og Signe vil helt sikkert gøre deres!

Flotte præstationer af herrerne
Søren Bobach klarede sig bedst med en rigtig flot 4.plads i sit heat, og Mikkel Lund var meget sikker på en 8.plads blandt de 15 der går videre. Men den største danske herrepræstation stod debuterende Rasmus Thrane Hansen nok for, da han blev nr 7 trods en meget tidlig starttid. Det skal blive spændende at følge de 3 danske herrer i finalen.

Der var desværre nogle problemer med resultatformidlingen ude på stævnepladsen, og der foreligger derfor heller ikke præcise tider for herrerne i kvalifikationen - men nedenfor følger starttiderne for de danske løbere i finalen i Trondheim Centrum.
14,17 Maja Alm
14,19 Signe Søes

14,59 Mikkel Lund
15,06 Rasmus Thrane Hansen
15,16 Søren Bobach


Et stærkt nyt juniorlandstrænerteam
Jeppe Ruud skal fremover stå i spidsen for Juniorlandsholdet sammen Astrid Ank, Camilla Bevensee og Rasmus Folino
Tim Falck Weber nomineret til Årets Energibundt
Tisvilde Hegn OK's ungdomstræner og næstformand er blandt tre nominerede
Majas drøm
DOF Akademiet 2017
Årets store uddannelsesdag afvikles i Ringe lørdag d. 14. januar med masser af gode tilbud til dig og din klub
Er du ny juniorlandstræner i DOF? Ny redaktør til Orientering Jesper Stamp stopper som juniorlandstræner Orienteering Achievement of 2016 Repræsentantskabsmøde 2017 Plan 2017-2020 er klar til godkendelse