DOF   Dansk Orienterings-Forbund COWI Hovedsponsor: TRIMTEX

Rasmus Djurhuus og Maja Alm vandt AL-sprinten

Af: Helge Lang Pedersen, Eliteudvalget
Suveræn Maja og tæt opgør i herreklassen i TRIMTEX Cup

Maja, Masha og Zenia på skamlen

Maja, Masha og Zenia på skamlen

Rasmus Djurhuus flankeres af René og Jamie

Rasmus Djurhuus flankeres af René og Jamie

Ingen over og ingen ved siden af Maja Alm, OK HTF Haderslev, når det gælder sprintorientering. EM-bronzevinderen på distancen fra EM i Bulgarien i foråret knuste al modstand, da hun var næsten 2½ minut hurtigere end Masha Semak, Farum OK ved AL-sprinten, der lørdag blev afholdt i Hillerøds sydlige del. Og det er en evighed i sprintorientering, der normalt afgøres i sekundstrid. Til gengæld var der hård kamp om andenpladsen, hvor Zenia Heilskov Mogensen, OK PAN Århus, blot var to sekunder efter Masha. Maja skal nu opleve sort uheld, hvis hun ikke skal vinde Trimtex Cup 2010 i forbindelse med søndagens ranglistefinale.

Danmarks gennem de seneste år bedste orienteringsløber, Signe Søes, OK PAN Århus, er stadig i gang med genoptræning efter en operation først på efteråret. Det forlyder at det går fornuftigt fremad, således at det dygtige danske kvindehold i orientering kan være på plads igen næste år.

Herreklassen var langt mere nervepirrende. Den tidligere sprintverdensmester, britiske Jamie Stevenson, der bor i Hillerød og stiller op for Tisvilde Hegn OK, førte i mål indtil der kun manglede tre deltagere i mål. Tredje sidst startende, Rasmus Djurhuus, OK PAN Århus, var 14 sekunder hurtigere i mål, hvorefter fokus var på den tidligere landsholdsløber, René Rokkjær, OK Pan Århus, der førte TRIMTEX Cup før dagens afdeling og derfor startede sidst. Renés radiotider var meget lig klubkammeraten og til slut var René i mål som nummer to – 10 sekunder efter Rasmus og 4 sekunder foran Jamie. De 7 første pladser i klassen var besat af løbere fra OK PAN Århus og Tisvilde Hegn OK, men alt tyder på, at OK PAN Århus holder sin føring i holdranglisten GARMIN Cup, når den afgøres søndag.

Efter dagens løb har Rasmus overtaget føringen i TRIMTEX Cup og han har god chance for at fastholde den i morgendagens finale ved langdistanceløbet Jættemilen, der afholdes i Store Dyrehave lige syd for Hillerød. Rasmus Djurhuus er tidligere Hillerød-løber og vandt DM på langdistance i Grib Skov nord for Hillerød i september måned. ”Rasmus må regnes for klar favorit på en 25 km lang bane i Nordsjælland, men jeg giver mig selvfølgelig ikke uden kamp” fortalte René efter lørdagens andenplads.

Billeder fra AL-sprinten kan ses her

Søndagens Jættemil har start på Overdrevsvejen lige sydøst for Hillerød med afgørelse i eliteklasserne fra kl. 11.30-12.30.

Resultater

Herresenior, 4,0 km
1. Rasmus Djurhuus, OK PAN Århus, 19,53
2. René Rokkjær, OK PAN Århus 20,03
3. Jamie Stevenson, Tisvilde Hegn OK 20,07

Damesenior, 3,2 km
1. Maja Alm, OK HTF Haderslev, 17,07
2. Masha Semak, Farum OK 19,34
3. Zenia Heilskov Mogensen, OK PAN Århus 19,36

Resultaterne fra AL-sprinten kan studeres på arrangørernes hjemmeside via linket nedenfor.


Se mere: http://www.orientering.dk/fif/index.asp?goto=http%3A//www.orientering.dk/fif/loeb/sprinten/


Et stærkt nyt juniorlandstrænerteam
Jeppe Ruud skal fremover stå i spidsen for Juniorlandsholdet sammen Astrid Ank, Camilla Bevensee og Rasmus Folino
Tim Falck Weber nomineret til Årets Energibundt
Tisvilde Hegn OK's ungdomstræner og næstformand er blandt tre nominerede
Majas drøm
DOF Akademiet 2017
Årets store uddannelsesdag afvikles i Ringe lørdag d. 14. januar med masser af gode tilbud til dig og din klub
Er du ny juniorlandstræner i DOF? Ny redaktør til Orientering Jesper Stamp stopper som juniorlandstræner Orienteering Achievement of 2016 Repræsentantskabsmøde 2017 Plan 2017-2020 er klar til godkendelse