DOF   Dansk Orienterings-Forbund COWI Hovedsponsor: TRIMTEX

Er du ny juniorlandstræner i DOF?

Af: Lars Lindstrøm, Sportschef
Juniorlandstræner Jesper Stamp har valgt at opsige sin stilling ved årets udgang, da andre muligheder har åbnet sig uden for forbundet

Vi søger en træner, er det dig?

Vi søger en træner, er det dig?
(Foto: Jeppe Ruud)

Dansk Orienterings-Forbund søger derfor en eller flere trænere til Juniorlandsholdet med tiltrædelse snarest muligt. Det samlede stillingsomfang er op til 50%.

Som træner for DOFs juniorlandshold vil du indgå i et stærkt team bestående af 2-4 trænere og I vil sammen stå i spidsen for arbejdet med at udvikle fremtidens landshold. Du vil som juniorlandstræner skulle udvikle, motivere og udfordre en gruppe stærkt motiverede og ambitiøse talenter, der alle drømmer om at nå verdensklasse.

Målsætningen for DOFs juniorlandshold er at udvikle 1-2 løbere årligt med niveau til seniorlandsholdet, men forude venter også spændende opgaver som Junior-VM, Ungdoms-EM og JEC, med særlig Junior-VM i 2019 på hjemmebane i Midt- og Østjylland som et stort pejlemærke for mange.
Opfyldelse af drømme kræver et dedikeret og målrettet arbejde over mange år, og netop derfor søger vi en eller flere stærkt passionerede trænere, der er parate til at gøre en forskel for forbundets talenter.

DOFs talentcentre spiller en stor og vigtig rolle i forbundets talentudviklingsarbejde. Talencentrene er et "add-on" til klubbernes junior- og ungdomstræning. Et tæt og stærkt samarbejde mellem Juniorlandsholdet og talentcentrene er centralt for udviklingen af talenter, og det bliver en vigtig opgave for dig som juniorlandstræner at være synlig i forbundets TC'er og til store løb i Danmark.

Vi forventer at du som juniorlandstræner allerede har trænererfaring, og uddannelse på diplomtrænerniveau eller højere vil være en fordel, men ikke et krav. Der vil være mulighed for uddannelse parallelt med stillingen.
Indsigt i international eliteorientering og/eller egen erfaring som eliteorienteringsløber på landsholdsniveau vil være et plus, men ikke et krav.

Der er intet krav om arbejdssted, og der må i forbindelse med arbejdet forventes et større antal rejsedage i forbindelse med træningslejre og konkurrencer, herunder også i weekender og ferier.

Vi opfordrer alle der kunne være interesseret i ovenstående stilling, eller i at bidrage på anden vis, til at søge stillingen eller meddele deres interesse.

Spørgsmål og henvendelser ang. stillingen henvises til sportschef Lars Lindstrøm tlf. 41 96 93 73 eller direktør Michael Sørensen 41 96 93 70

Ansøgningsfristen er fredag d. 16/12 kl. 23:59 med tiltrædelse hurtigst muligt.
Samtaler vil blive forsøgt gennemført i uge 51.

Ansøgninger sendes pr. e-mail til Sportschef Lars Lindstrøm (ll@do-f.dk)


Et stærkt nyt juniorlandstrænerteam
Jeppe Ruud skal fremover stå i spidsen for Juniorlandsholdet sammen Astrid Ank, Camilla Bevensee og Rasmus Folino
Tim Falck Weber nomineret til Årets Energibundt
Tisvilde Hegn OK's ungdomstræner og næstformand er blandt tre nominerede
Majas drøm
DOF Akademiet 2017
Årets store uddannelsesdag afvikles i Ringe lørdag d. 14. januar med masser af gode tilbud til dig og din klub
Er du ny juniorlandstræner i DOF? Ny redaktør til Orientering Jesper Stamp stopper som juniorlandstræner Orienteering Achievement of 2016 Repræsentantskabsmøde 2017 Plan 2017-2020 er klar til godkendelse